Yachtskipper 1

 

Navigatøruddannelse for fritidssejlere

Få sønæringsbevis med ret til at føre skib op til 24 meter i hele verden

Viden og færdigheder oceansejlads

Klassehold, privat undervisning eller fjernundervisning

Få sønæringsbevis med ret til at føre skib op til 24 meter i hele verden

Yachtskipper 1

Yachtskipper 1 er et kursus, hvor krav og pensum er fastlagt af den danske stat. Kurset er en fortsættelse af Yachtskipper 3, hvor viden og færdigheder udbygges og bruges i praksis til udarbejdelse af sejlplan for en oceansejlads.

Pensum fra Yachtskipper 3 udbygges med tidevand, ocean meteorologi, storcirkelsejlads, sejladsplanlægning af oceansejlads og meget mere.

Efter bestået eksamen i Yachtskipper 1 kan du med dokumenteret farttid få sønæringsbevis til Yachtskipper 1 hos Søfartsstyrelsen. Sønæringsbeviset til Yachtskipper 1 er et internationalt anerkendt certifikat, der giver dig ret til at være kaptajn på skibe på op til 24 meter i hele verden.

Yachtskipper 1 sønæringsbevis er gyldigt alene for skibe med en motorkraft op til 100 KW eller 136 hk. Hvis du ønsker at sejle skibe med op til 750 KW eller 1020 hk, kræver det også duelighed i motorpasning.

Kursus i yachtskipper 1 hos Watergames

Watergames har forskellige kursustilbud til Yachtskipper 1.

Vores kurser klasseundervisning forløber over to weekender med to uger mellem hver undervisningsweekend. Kurset afsluttes med eksamen søndag eftermiddag den sidste weekend.

På første weekend repeteres pensum fra Yachtskipper 3 og du undervises i det udvidede pensum fra Yachtskipper 1. Der er også tid til at tale om og planlægge den individuelle rapport i sejladsplanlægning, så alle er godt i gang efter første kursusweekend.

Mellem første og anden kursusweekend skal du skrive din rapport.

På den anden kursusweekend undervises du i det sidste af pensum, og vi forbereder den mundtlige eksamen. Kurset afsluttes med eksamen i Yachtskipper 1 søndag eftermiddag i den sidste weekend.

Vi tilbyder også fjernundervisning, der er lærerledet og -støttet onlineundervisning. Kurset forløber over en række hverdage (eftermiddag og aften), hvor instruktøren og holdet er sammen online på Teams eller Zoom. Det er en effektiv løsning, hvis du bor i udlandet eller har langt til vores kursussteder. Efter kurset aftaler du tid til online eksamen.

Vores Yachtskipper 1 instruktører er alle erfarne sejlere med mange sømil under kølen. Det betyder, at de har et indgående kendskab til pensum og kan sætte emnerne i perspektiv med eksempler og egne erfaringer.

Ved tilmelding til Yachtskipper 1 (begge kursusformer) får du adgang til onlineudgaven af bogen Yachtskipper 3, men du kan også købe et fysisk eksemplar af bogen i vores webshop.

I tillæg til vores standardkurser arrangerer vi også privatkurser for grupper, sejlklubber og andre samt privatkurser med eneundervisning. Kontakt os for at høre om mulighederne.

Alt du skal vide om kurset

Har du andre spørgsmål, kontakt os endelig her

Forudsætninger og forberedelse
  • Yachtskipper 1 forudsætter eksamen i Yachtskipper 3 samt godkendt førstehjælpskursus.
  • Udover bogen Yachtskipper 3 fra Watergames, skal du bruge en række bøger. Du får tilsendt en litteraturliste efter tilmelding til kurset.
  • Kurset er intensivt og kræver forberedelse inden kurset og hjemmearbejde under kurset – herunder udarbejdelse af rapport i sejladsplanlægning af en oceansejlads.
Beståelsesgaranti
  • For alle Watergames kurser gælder det, at vi giver dig beståelsesgaranti. Det vil sige, at skulle du af en eller anden årsag ikke bestå Yachtskipper 1 prøven efter endt kursus, kan du tage et nyt kursus helt gratis. Dog opkræves nye prøvegebyr. Beståelsesgarantien forudsætter at du har deltaget i undervisningen.
Prisgaranti
  • Hos Watergames har vi prisgaranti. Det betyder, at finder du et tilsvarende kursus billigere hos en anden udbyder, får du samme pris hos os.
Det praktiske
  • Kurset er intensiv og vores undervisningsplan er skræddersyet til et internationalt anerkendt pensum. Vi skal gennem emner som navigation, sømandskab og kommunikation, meteorologi og sundhedslære og en grundig forberedelse giver dig derfor det bedste udbytte af undervisningen.
  • En del hjemmearbejde er påkrævet både før og under kursusforløbet for at bestå Yachtskipper 1-eksamen.
  • I løbet af kurset skal du skrive en individuel rapport om sejladsplanlægning af en oceansejlads. Rapporten skal være mellem 10 og 40 sider.
  • Selve eksamen består af en mundtlig prøve på 45 minutter med udgangspunkt i en tværfaglig projektopgave om oceansejlads.
  • På vores klassehold giver vi kaffe, te, frugt, mv. under kurset, men du må selv tage madpakke med til frokost.
  • Udover kursusprisen opkræves et prøvegebyr på 1000 kr. på selve dagen. Prøvegebyret dækker honorar til censor, kortudstedelse, prøvematerialer, lokaler etc.

Kommende kurser i Yachtskipper 1

ByKøbenhavnDato10/05/2024 - 12/05/2024
24/05/2024 - 26/05/2024
TidspunktFre 18-21, Lør 10-16, Søn 10-16Pris5.995 DKK Tilmeld
ByAarhusDato08/11/2024 - 10/11/2024
22/11/2024 - 24/11/2024
TidspunktFre 18-21, Lør 10-16, Søn 10-16Pris5.995 DKK Tilmeld
Se alle kurser
Kommende kurser i Yachtskipper 1 Fra 5.995 DKK / person Book nu
Skriv til os

Ring til os